Vi seks på tur i Rom.

(12-03-06 … 18-03-06).

Indledning.

Vi skal tidligt op, for seneste check-in er kl. 7.35. Afgang til Rom kl. 8.35, og efter 2½ time lander vi kl. 11.05. Hotel-bus ind til Hotel Cesari. Kan ikke være mere centralt.

Her har været hotel siden 1787. Den franske forfatter Stendhal (på top 20 i verdenslitteraturen, men ikke min kop the) var glad for hotellet. Tilhængere af en italiensk republik holdt til her (Mazzini og Garibaldi, helten og skaberen af det Italien, som vi kender i dag). Her blev forberedelserne til Republica skabt i 1849.

Hotellets nuværende elegante og sofistikerede atmosfære skulle også i dag give os en uforglemmelig oplevelse i Rom – ifølge deres web-side. Og, mon ikke?

Efter at vi er kommet på plads, foreslår jeg en slentretur inklusiv frokost til Peters Kirken som en appetitvækker til dagene, der kommer (ti !  kirker) og til aftensmad i Per Nyholms stam-cafe`: La Porta del Colosseo, nær ved Forum Romanum.

Har bestilt bord via telefon.

Baggrund.

Genopfriskning af Den lille Rom-tabel.

De stilarter vi kommer tæt på:

Renæssance.

Periode: ca. 1400-1600

Genoptagelse af antikkens formgivning. Arkitekturen er vigtigst med lodrette linier af søjler og vægpiller (pilastre) og markerede gennemgående vandrette tværbjælker. Udsmykningen er sekundær og diskret med gesimser og friser.

De vigtigste arkitekter er Donato Bramante (1444-1514) og Michelangelo Buonarroti (1475-1564).

Renæssance-bygninger:

Peters Kirken (ideerne skyldes oprindelig Bramante, genialiteten må tilskrives Michelangelos kuppel), Capitol (Michelangelo), Villa Medici, Villa Farnesina, Palazzo Farnese (Michelangelo) og Via Giulia (Bramante). I billedkunsten genopliver man antikken ved hjælp af historiske myter og legender samt bibelen. Opbygningen i malerierne er ofte pyramideformet (Dommedag i Det Sixtinske Kapel), og i hvert fald Rafaels kvinder er meget frodige (fede).

De verdensberømte kunstnere er Michelangelo (Peters Kirken og Det Sixtinske Kapel), Raphael (han er mange steder, men vi ser ham kun i Santa Maria del Popolo og måske i Palazzo Fornese) og Leonardo da Vinci (ham får vi ikke sagt goddag til).

Barok.

Periode: ca. 1600-1750

Nu er det ikke længere rette linier, men svungne, svulmende former. Arkitekturen er trådt i baggrunden, og udsmykningen er blevet det vigtigste, og den føres ud til det ekstreme. Vi vil få rigtig meget barok at se.

To arkitekter er fremtrædende: Gian Bernini (1598- 1680) og Francesco Borromini !599-1667). Bygninger, som vi ser: Tvillinge-kirkerne ved Porta del Popolo, Santa Maria delle Vittoria, San Giovanni in Laterano, Santa Maria maggiore, Sant Agnese in Agone (Borromini), Trevi-fontænen, Il Gesu, sant Ignazio di Loyole og Peters Pladsen (Bernini).

Og kunstnerne er: Borromini og Bernini, som er her og der og alle vegne. Vi færdes i centrum for barok-kunsten: Chigi-kapellet i Santa Maria del Popolo (Bernini), Sante Maria della Vittoria (Bernini), langskibet i San Giovanni (Borromini), udsmykningen i Santa Maria Maggiore, Flodernes Fontæne på Piazza Navona (Bernini), Trevi-fontænen, Sant Ignazio di Loyole og baldakinen over Peters Kirkens højalter (Bernini).

Rokoko.

Periode: ca. 1725-1770.

Stilen formindskes. Nu bliver linierne dækkede af sirlige ornamenter i C- og S-former. Rokokkoen slog ikke an i Rom. Der var nok ikke plads efter barokken. Vi møder den på Den spanske Trappe og på den lille plads foran San Ignazio di Loyole.

Klassicisme.

Periode: ca. 1770-1850.

Minder meget om renæssancen og er vel alt i alt et genopkog. Søjlerne kender vi, men der er kommet mere udsmykning; scenarier med agerende personer, medaljoner og vaser. Vi ser det i facaden på Santa Maria del Popolo og facaden fra 1700-tallet på San Clemente.

Roms vigtigste kejsere:

Cæsar ...............................................................59 - 44 f. kr.

Augustus ……………………………………..  27 f. kr. - 14 e. kr.

Tiberius ………………………………………  14 - 37 e. kr.

Caliqula ………………………………………  14 – 37 e.kr.

Claudius ……………………………………...  41 – 54 e. kr.

Nero …………………………………………..            54 – 68 e. kr.

Vespasian …………………………………….  69 – 79 e.kr.

Domitian ……………………………………..   98 – 117 e. kr.

Trajan ………………………………………...98 – 117 e. kr.

Hadrian ……………………………………….117 – 138 e. kr.

Konstantin den Store …………………………  306 – 337 e.kr.

Roms paver.

Efter 68 års landflygtighed i Frankrig vendte pave Gregor XI tilbage til Rom i 1377, og i de kommende år opbyggede pavedømmet sin store magt.

På vor rundtur møder vi følgende paver:

Paul III …………………………………  (1534- 49)

Sixtus V ……………………………...…(1585- 90) S. Giovanni, S. Maria Maggiore, Scala Santa

Clemens VIII ………………………...…  (1592-1605). S. Giovanni

Paul V ………………………………….  (1605-21). S Maria Maggiore

Innocens X ……………………………..  (1644-55). S. Giovanni

Tur 1.

Piazza del Popolo.

Den ældgamle plads ved den nordlige indgang til Rom fortsætter i Corso`en , Roms strøggade. Den har udviklet sig gennem tiderne og er derfor stilmæssigt blandet.

Obelisken i centrum er 3000 år gammel og stammer fra Kejser Augustus`( 27 f. Kr. – 24 e. Kr.) erobring af Egypten. Placeret her i år 1589.

To barok-tvillinge-kirker (1670) flankerer indgangen, Porta del Popolo .

Her foregik indtil 1826 offentlige henrettelser, hvor den dømte fik hovedet knust med hammerslag.

I dag fremstår pladsen som et storslået, symmetrisk forkammer til Rom.

Santa Maria del Popolo.

Facaden i nyklassicisme. Med barokken havde arkitekturen været ude på de vilde vover. Nu trængte man til lidt fred og ro og fandt en lidt bleg blanding af renæssance og barok.

Indenfor: Renæssance og gang i den. Berømte familier har pragtfulde kapeller.

Chigi-kapellet . Rafael er arkitekten. Udsmykningen er af Bernini (Engle og dæmoner). I gulvet en mosaik af Det knælende Skelet (Bernini).

Cerasi-kapellet rummer to mesterværker af Carav aggio (1573-1610). Renæssance og begyndende barok: Paulus`omvendelse og Peters korsfæstelse .

Villa Medici.

Tilbage gennem Pincio-parken . Rekreativt område siden oldtiden. Den nuværende udformning stammer fra de første år af 1800-tallet og skyldes kejser Napoleons foretrukne arkitekt. Nyd udsigten over Rom.

I parken passerer vi Villa Medici , imponerende renæssance og hovedsæde for familien Medici, som leverede mange magtfulde romerske personligheder, inklusive paver.

Piazza di Spagna.

Den spanske Plads har én seværdighed: Den spanske Trappe . Pladsen er anlagt i 1600-tallet. Hoteller og glædeshuse lå tæt, og pladsens kunstneriske omdømme skyldes de mange berømtheder, som under deres Romrejse boede her: Goethe, Balzac og H.C. Andersen – og sådan har det været siden.

Den spanske Trappe er anlagt i 1720 efter mere end 100 års diskussion om udformningen. Resultatet af den lange svangreperiode er spændende og særpræget (Rokokko) og den dag i dag det mest populære mål i Rom.

Nabolaget mod vest er for tiden Roms dyreste kvarter med fornem mode: Versace, Valentino og Armani har egne forretninger her – de to sidstnævnte i Via Condotti .

Santa Maria della Concezione.

Via Veneto var for 40 år siden meget mondæn, men tiderne skifter hurtigt. I dag er vi interesserede i nr. 27, som er en beskeden katolsk kirke fra 1626, men som i sine krypter rummer en illustration af døden i form af 4000 skeletter. Ved udgangen en oplysning: Det, du er, var vi engang. Det, vi er, bliver du engang. Så er det på plads.

Santa Maria della Vittoria.

Barokkirke fra 1610. Overdådigt udsmykket med højdepunktet i Cornaro-slægtens kapel med et pragtstykke af Bernini: Skt. Teresas Henrykkelse, som skildrer en nonnes stærkt sensuelle følelser under religiøs ekstase. Kulissen er guddommelige stråler i bronze, og tilskuerne er statuer af Cornaro-familien.

Tur 2.

Forum Romanum.

Oldtid, år 40 f. kr. til år 200 e. kr. Hjertet i Det romerske Imperium.

Fra syd går vi ind i Forum ad Via Sacra. I oldtiden befolket af et virvar af borgere i hvide togaer (venstre skulder og arm dækket, højre fri), farvestrålende kvinder og usle slaver.  Først til højre Basilika Aemelia fra 170 f. kr. Handels-centrum og børs.

Dernæst det romerske folketing, Curia , siden årene f. kr. restaureret talrige gange. Ved de to langvægge er der siddepladser i sten for senatorerne – en side for ”ja” og en side for ”nej”; så flyttede man sig blot.

Septimus Severus er en triumfbue fra 203 e. kr. Noget af det mest velbevarede, idet den har været begravet i århundreder. Midterbuen har været tag over en barberforretning.

Rostra. Herfra meddelte de mesterlige romerske talere, Cicero, deres mening til masserne.

Milliarium Aureum (Den gyldne Mil) (år 20 f. kr.) var en søjle, hvorfra alle afstande til Riget blev målt. Verdens Centrum, kun soklen ses i dag.

En U-vending fører os forbi flere fotogene søjler (otte stk., Saturntemplet , 500 f.kr. nationalbank og 3 stk., Vespasiantemplet , 90 e. kr.).

Forbi Castor/Pollux-templet (tre søjler, år 6 e. kr.) til Vestalindernes Tempel og hus.

Vestalinderne er seks romerske elitekvinder, 10 – 40 år. I templet vedligeholder de statens ild, som bl.a. forsyner de udfarende armeer. Sammen med seks elever og en omfattende tjenerskare bor de i huset, som er et af de skønneste med søjlegange, som omkranser frodige bassiner.

Vi krydser Via Sacra for at få et bedre indtryk af arkitekturen ved synet af den velbevarede Konstantins Basilika (310 e.kr.). På vej til Palatinerhøjen (Skåde Bakker) passerer vi Titusbuen (70 e. kr. ), hvor kejserens sejre over jøderne skildres i relieffer. Han ses med fanger bundet til sin vogn, og på den modsatte side vises byttet frem.

Palatinerhøjen.

Et fantastisk rekreativt område med en blanding af grønt og antik. Umiddelbart efter Titusbuen har vi til højre familien Farnesis pragthaver beliggende ovenpå kejser Caligulas Palads .

Livias hus – 100 meter længere fremme – er kejser Augustus privatbolig (30 f. kr.). Nyd rummene med de oprindelige og ufatteligt gamle vægmalerier.

Som nabo ses Domus Flavia fra år 80 e. kr. og residens for kejser Domitian og efterfølgerne de næste 300 år. Resterne af de overdådige rum vender ud mod en gårdhave med delvist bevaret bassin, hvor der har været hundredvis af springvand.

Mod sydøst ligger Domitians stadion med rester af kejserens tribune. Og spredt over hele området monumentale ruiner, som appellerer til at lade fantasien flyve tilbage til oldtiden.

Colosseum.

Tæt på at være et af verdens syv vidundere (min vurdering).

Opført under kejser Vespasian år 72 e.kr. – 186 m. langt og 48 m højt med siddepladser til 50.000 tilskuere, 80 nummererede indgange. Et særligt podium til kejseren og hans følge.

Den ovale arena var dækket med sand og scene for dødelige gladiatorkampe eller fyldt med vand i tilfælde af iscenesatte søslag. Under arenaen en labyrint af gange og rum med sindrigt maskineri til betjening af scenen.

San Clemente.

Tre i én kirke fra år 1100 til år 100. Ikke et måske, men et must.

Indgangsfacaden i nyklassicisme er fra 1700tallet, men med 1100tals søjler, og fører ind til kirken fra 1108. I loftet over apsis ses nogle af Roms fineste mosaikker fra samme tid med planter og fugle, som næsten omfavner krucifikset.

En etage nede findes kirken fra 300-tallet, restaureret 1990, med en pragt-fresko, der viser en dreng, som blev fundet levende i Skt. Clemens grav.

På overgangen mellem denne og nederste etage er udgravet en romersk gyde (80 cm. bred) fra før kejser Nero`s tid (54 e.kr.). Hernede bliver det hedensk. Mitra-templet er et af de bedst bevarede og hylder en kult fra Persien, som dyrkede den mandlige frugtbarhed.

San Giovanni in Laterano.

Roms domkirke, hvor Roms biskop, paven, holder andagt én gang om året.

Oprindelig opført (318) af kejser Konstantin (306 – 337) som den første store kristne kirke. Konstantin var den første kejser, som gjorde kristendommen til officiel religion, og hele kirken er en hyldest til ham.

Tre paver har haft betydning for kirkens udseende i dag. (Sixtus V, 1585-1590, Lateranpladsen, Clemens VIII, 1592 – 1605, tværskibet, og Innocens X, 1644 – 1655, langskibet).

Vi kommer til pladsen foran den nordlige indgang og ser i centrum en samlende obelisk (placeret i 1588) og derefter fra højre dåbskapellet med berømte mosaikker fra 400-600-tallet, indgangen (renæssance) som fører ind til tværskibet (opført til jubelåret 1600), videre til det lidt kedelige Lateranpalads (pavens residens) og yderst til venstre Scala Santa .

Som noget usædvanligt har tværskibet overtaget hovedrollen med indgang i den ene ende og alter i den anden. Ideen er, at man ligesom vi, følger en akse ad Via Merulana frem til obelisken og derpå videre ind i tværskibet. Den ene af indgangsvæggens søjler er fra Konstantins oprindelige kirke. Sidevæggenes malerier priser kejseren og giver en pragtfuld illusion af billedtæpper. Alteret domineres af fire søjler, som ifølge legenden stammer fra Salomons tempel i oldtidens Israel og indeholder jord fra Jerusalem med Kristi blod, og som krones af en fresko af Kristi himmelfart. Midt i skibet står alteret, hvorfra kun paven må holde messe, og som måske rummer hjerneskallerne fra Peter og Paulus.

Langskibet er gennem-restaureret 50 år senere (1657) af Francesco Borromini (han fik Laterankirken, og Bernini fik Peters Kirken), en kontroversiel og genial arkitekt.

Fra en bygning på sammenbruddets rand skabtes et barokt rumhele, hvor man uanset, hvor man står, har udsyn til uoverskuelige panoramaer med fantastiske lysindfald.

Firkantede murpiller indkapsler med ærbødighed for fortiden de oprindelige søjler og strækker sig mod loftet, som var tænkt gotisk kuplet, men det forgyldte rennæssanceloft blev på pavens ordre bevaret. Sidevæggene er dominerede af tabernakler med statuer af de tolv apostle.

I sideskibene har Borromini med respekt for middelalderens monumenter placeret disse i sine egne anarkistiske rammer, f.eks. ses i kirkens kor en kardinals grav fra 1274, hvor den hvilende figur er bevaret, men overvåget af en vrængende dødning med skæg.

Vi går ud af øst-indgangen, vender os og ser en barok-facade fra 1735 med en af de sidedøre, der kun åbnes hvert 25. år.(jubelår). Hoveddørene af bronze stammer fra Curia i Forum Romanum.

Scala Santa.

Den hellige Trappe, består af 28 trin, som måske stammer fra Jerusalem, hvor Jesus besteg dem på vej til domfældelsen hos Pontius Pilatus, placeret her af pave Sixtus V. Trappen må ikke betrædes, og derfor ses kun pilgrimme på knæ på vej opad til kapellet, som er pavernes private, og som rummer mange mirakuløse relikvier. Her er vi på katolikkernes helligste sted i al sin enkelthed.

Santa Maria Maggiore.

Den smukkeste kirke i Rom? Lad os se, for det bestemmer vi selv.

Barok så det batter.

Første udgave år 431. I dag er facaden fra 1742. Klokketårnet fra 1377 på 75 meter er det højeste i Rom. Inden for er loftet smykket med det første guld, som kom fra Amerika, og gulvet fra 1100-tallet anses for det smukkeste, der er udført i cosmatik , hvilket er mosaikker uden motiver.

Højalteret bæres af fire porfyrsøjler og gemmer kirkens fornemme relikvie, evangelisten Matthæus` knogler. Loftet i apsis er en pragtfuld mosaik tilegnet Jomfru Maria. På hver side af højalteret findes enestående kapeller: Til højre ligger pave Sixtus V begravet i marmor og skønhed. Modsat findes Capella Borghese , som flere af tidens kunstnere (ikke på top 10) og endnu flere ædelstene har gjort til det mest luksuriøse i Rom. Og hvis nogen spørger, om Paul er hjemme!, så ligger han nedenunder (pave Paul V).

Mon ikke det var nok for i dag.

Tur 3.

Castel Sant` Angelo.

Broen over Tiberen til borgen er prydet af Berninis skulpturer. Bygningen er ældgammel, fra 139 e. kr., og har haft stor historisk betydning. Den er meget fotogen og en væsentlig del af Roms silhuet. Opført som mausoleum for kejser Hadrian, men snart anvendt som succesfuld borg i forsvaret af Rom i krisetider. Siden 852 har der været en skjult passage som flugtvej for paverne fra Vatikanet til borgen, hvor spor af deres ophold kan ses.

Indvendig er borgen, som vi har set dem så mange gange.

Piazza Navona

Nok den dejligste plads i Rom – og det siger ikke så lidt. Nyd den.

To ting kalder på opmærksomheden.

Facaden på Sant Agnese in Agone er opført af Borromini (ham fra Sant Giovanni in Laterano) i 1650 og er med sin konkave form den mest dristige barok-facade i Rom.

Umiddelbart foran findes konkurrenten Berninis Flodernes Fontæne , opført året efter (Engle og Dæmoner). Flodguderne symboliserer de fire store floder i de verdensdele, der var kendt dengang (Ganges, Nilen, La Plata og Donau).

Pantheon.

Ubetinget den bedst bevarede bygning fra oldtidens Rom. I sin nuværende form stammer dette gudetempel fra 120 e. kr. Blev siden kristen kirke i forbindelse med hvilket, man fragtede 28 vognlæs kristne knogler fra katakomberne hertil som fundament for højalteret.

Murene var beklædt med marmor og taget med den bronze, som nu findes i baldakinen over Peters grav i Peters Kirken.

Indvendig er dimensionerne betagende. Konstruktionen er et ingeniør-mesterværk. En cylinder med en kuppel, som udgør halvdelen af den samlede højde, og som har et øje på ni m. i toppen som rummets eneste lyskilde. Marmorgulvet er ligeledes originalt.

Capitol.

Siden Roms barndom sæde for styret. I dag et resultat af Michelangelos genialitet. I mine minder er det højdepunktet i Rom.

Den smukke trappe fører op til et tre-længet palads, hvor sidefløjene konvergerer mod hinanden og omfavner rytterstatuen af Marcus Aurelius (en af de tre bedste i verden; de to andre findes i Padova og Venezia). Yderligere kommentarer er efter min mening overflødige.

Trajans Markeder.

Her ser vi en del af det, der blev anset for et af oldtidens vidundere. Bag Trajan – søjlen , op ad den store trappe og så er vi i det skønneste af antikkens fora fra 113 e.kr. Et datidens indkøbscenter med kontorer, værtshuse og forretninger. En perle.

Trevi Fontænen.

Verdens mest kendte fontæne fra 1762, udført af en i øvrigt ukendt arkitekt. Barokkens sidste trut i trompeten, men sikke en fanfare. Fontænens frodige former blev sidst fremhævede i 1959, da filminstruktøren Fellini lod svenske Anita Ekberg understrege de svulmende kurver med sin barm (sammen med resten af hende) placeret i springvandet. Vulgært kan også være fængslende, og det ser vi her.

Det rislende vand kommer direkte fra en af Roms akvædukter, som har fungeret siden 19 e.kr.

Il Gesu.

Verdens første barokke kirke fra 1584 og forbillede for kirker jorden over i det følgende århundrede. Opført af Jesuitter-ordenen , som på den tid opstod som åndelige elite-tropper, der i kraft af en suveræn uddannelse var i stand til at påvirke magthaverne verden over om katolicismens sandhed. Ordenen eksisterer den dag i dag i en mere dialog-orienteret udgave, og selv i Århus er vores øverste katolik jesuit.

Selve kirken er enkel, men udsmykket med overvældende pragt. På vej op er loftet værd at se. I venstre tværskib finder vi Sant Ignatus` grav (ordenens indstifter) med marmor, guld og fire søjler af lapis lazula (smuk blå sten med gyldne prikker fra Sibirien) Over alteret ses verdens største stykke af denne sten.

Og Bernini? – Bare rolig: Se til venstre i apsis et meget stærkt portræt.

Sant Ignazio di Loyole.

Ryg mod ryg til vores hotel slutter vi dagen. Kirken fra 1650 er den overdådigst udsmykkede i Rom og en hyldest til stifteren af Jesuitter-ordenen, Ignazio Loyola .

Arkitekturen er enkel, og det er interiøret, som betager. Op gennem midterskibet findes i gulvet to runde mosaikker, som er udsigtpunkter til værker af den geniale illusionsmaler Andrea Pozzo . Fra den første plade ser man op i loftsmaleriet på 750 m2 (hele grunden på Spicavej 3), hvor himlen forsvinder. Øverst spreder Gud og Jesus lysstråler ned til Ignazio, hvorfra de sendes videre til de fire verdensdele: Asien på kamel, Afrika på krokodille, Amerika med indianerfjer og Europa med hånden på kloden.

Over den anden mosaik har Pozzo med sin male-teknik omdannet det flade loft til en imponerende kuppel, hvor et par basunblæsende engle ses med Ordenens varemærke: IHS, (Iesus Hominum Salvator, Jesus menneskenes frelser).

Højalteret skyldes også Pozzo, men er uden fiduser. Ignazio knæler foran Jesus overvåget af Gud.

Til højre herfor i et lille kapel har billedhuggeren Pierre Legros skabt pave GregorXV`s gravmonument af hvidt marmor, rød-og gulflammet marmor, lapis lazuli, dybrød porfyr, sort marmor med hvide årer, blågrøn nistret marmor samt bronze og forgyldninger!

Endnu en eventyrlig oplevelse – dagens sidste planlagte – er den henrivende rokoko-plads fra 1728 med tre små paladser, som omgiver kirken.

På denne tid afløste rokokoen barokken, og alle lige linier blev skjult bag sirlige udsmykninger i C – og S – formede slyngninger.

Tur 4.

Vi har desværre? … kun to kirker tilbage på programmet.

Peters Kirken.

Her findes indenfor 100 meter to af arkitekturens uovertrufne mesterværker: Michelancelos renæssance kuppel fra 1572 som en krone over kirken og Berninis barok kollonade (1660), som omfavner Peters Pladsen med den centrale obelisk, som kejser Caligula stjal fra Egypten år 37, og som rækker mod himlen med et kors og en kugle med en splint fra Kristi kors.

Det mest fascinerende ved Peters Kirken er måske, at alt er Verdens … Verdens største kirke, Verdenshistorie, Verdens religion og på den vestlige klode det eneste Verdens Centrum. Men lad os komme ned på jorden, for ellers kan vi ikke slippe ind under balustraden med 6 meter høje statuer af Kristus og apostlene og gennem de fem døre, hvoraf den yderst til højre er hellig (åbnes hvert 25. år).

Inden for viser et tilbageblik over indgangen en herlig mosaik fra den oprindelige kejser Konstantin-kirke med Jesu og Peters (mindre heldige) vandring på vandet og kirken som et skib i oprørte vande under beskyttelse af Kristus.

Så er vi i centrum for den katolske religion. Kirken tager ordet og skal kun ledsages af parenteser.

Dåbskapellet først for til venstre med en døbefond af rød porfyr, som har været kejser Hadrians sarkofag. Fra død til dåb.

Kort efter pave Pius VIII` gravmæle udført af danskeren Bertel Thorvaldsen .

Højalteret står på sankt Peters grav (Jesu første efterfølger og kirkens fadder). Baldakinen svæver i Rundetårns højde over alteret og derunder særdeles spændende udgravninger (af og til åbne for publikum) og bæres af fire søjler med hver en omkreds på 71 meter (Bernini). Bronzen stammer fra Pantheons kuppel.

I apsis bag højalteret bliver paverne kronede og helgenerne kanoniserede på en beskeden tribuna. Bernini kom lige forbi og afleverede en kolossal bispestol .

På vej tilbage passerer vi på venstre hånd den mest elskede statue, St. Peter , hvis fod er helt udvisket af kys.

Ved udgangen på venstre side beskyttet bag glas efter hærværk gør vi holdt ved billedhuggerkunst udført af Michelangelo som 25-årig: Pieta` i marmor. Maria med den afdøde Kristus i armene. Igen Verdens … denne gang mest berømte skulptur.

Frisk luft, nej. Det Sixtinske Kapel vente r.

Her afholdes Konklavet, hvor de fremmødte kardinaler stemmer om, hvem der skal være ny pave, og opsender sort eller hvid røg ved henholdsvis uenighed og enighed. Hvis de da overhovedet kan koncentrere sig under påvirkning af Michelangelos udsmykninger fra 1534 – 1541.

Mesterværket, Dommedag , optager den ene endevæg. I centrum Jesus som den strenge, upåvirkelige og dynamiske dommer omgivet af Jomfru Maria og helgener (Peter med nøglen og een med en hud, som er blevet flået af ham, og hvor Michelangelo har tegnet sit eget portræt) samt dømte menneskemasser. Nedefra er nye syndere i en strøm på vej op fra dødsriget til domfældelse.

Loftdekorationen havde Michelangelo udført 20 år tidligere (1508 – 1512). Denne skabelsesfrise begynder i alter-enden og viser: Gud skiller lys fra mørke, solen og månen skabes, vand og jord adskilles, Adam skabes, Eva skabes, Syndefaldet, Noahs offer, Syndfloden og til slut en beruset Noah.

Den omkransende bort er befolket med profeter og sibyller (oldtidens spåkoner), som annoncerer Jesu komme.

Villa Farnesina.

Sydover mod Trastevere finder vi på venstre hånd denne fuldkomne renæssance rigmandsvilla fra 1508, og hvis vi orker, byder Rafael og medarbejdere på kunst indenfor.

Trastevere.

Vi har forladt det magtsøgende, selvhævdende Rom og kommer gennem Porta Settimiani (renæssance) til den mest maleriske del af byen.

Når der blev for trangt på den anden side af Tiberen, tvangsforflyttede man folk til Trastevere. I dag er det den hotteste del af Rom. En kryds og tværs af middelalderlige gader, der bugner af alt til hverdagens forskønnelse.

Her skal vi ikke koncentrere os, men bare lade alle sanser stå åbne for, hvad øjeblikket bringer.

Santa Maria in Trastevetere.

Kvarterets samlingspunkt fra 1100-tallet med 22 granitsøjler fra Forum Romanum.

En hyggelig kirke med en berømt facade-mosaik, hvor Maria ammer Jesus, medens ti kvinder tilbyder hende lys fra deres olielamper (ligeledes 1100-tallet).

Det er vist en slapper.

Palazzo Farnese.

Måske verdens skønneste renæssancepalads fra 1550, opført af pave Paul III, medlem af den magtfulde Farnese-familie. Michelangelo var chefarkitekt. Siden 1635 fransk ambassade.

Via Giulia.

Vi går 50 meter tilbage mod Tiberen og modtages face to face af et par bevingede kranier, som flankerer indgangen til en uanselig kirke (I slipper J ). I begge retninger den dejlige gade fra 1500-tallet anlagt af Bramantes, som fostrede de første ideer til Peters Kirkens udformning. Denne romantiske gade rummer mange flotte århundrede-år gamle bygninger samt en del antikvitetsforretninger, som nok ville efterlade vores budgetkonto i laser.

Det var alt (og måske for meget) for denne gang.

Tilbage er alt det løse.

Tur 5.

Hvad I gerne vil, indtil aftensmad i Da Romolos romerske køkken i Trastevere.